Om at være en uaktuel musikblog og lidt gammel nyt om Alabama Black Snakes

Et lille pip hvert halve år er måske ikke ligefrem kendetegnet for en aktuel musikblog. Jeg må indse, at denne side er blevet mere til et hyggeprojekt, hvor jeg skriver, når der er overskud, end at det er en komplet opdateret visning af, hvad der rør sig LIGE NU på den danske musikscene. Det er svært at acceptere, for jeg vil virkelig gerne have fingeren på pulsen og være med til at debattere det aktuelle – og det havde jeg bestemt i sinde, da jeg stoppede på Bands of Tomorrow (“presset ud af dagpengesystemet og deres regler om frivilligt arbejde”, kunne man også kalde det) og startede min egen blog (det måtte jeg nemlig godt uden at betale dagpenge tilbage).

Det gik også godt til en start, og da jeg ovenikøbet fandt på at flytte min base fra hovedstaden til Vestjylland, var jeg sikker på, at der ville være tid til at holde godt øje med dansk upcomingmusik og samtidig  booste kendskabet til lokale bands. Det var intentionen.  Der var blot noget, jeg ikke havde indregnet i min blogskrivningsplan, og det var “fuldtidsarbejde” og “fuldtidsansvar”. At jeg samtidig begyndte at engagere mig lokalt i diverse foreninger, var heller ikke med i planen.

Så nu står jeg her. Faktum er, at sidste post er skrevet for næsten et halvt år siden, og det giver mig mega store samvittighedskvaler. Samtidig ligger der mails i indbakken fra dygtige bands, der sødt sender mig pressemateriale, og der er intet jeg hellere ville end at følge op.  Men faktum er også, at jeg – før jeg kan skrive posts – må skrive de artikler og lave det arbejde, jeg bliver betalt for, og derfor kan det godt være, at den omtale, der utopisk set skulle komme  udgivelsesdagen, nu kommer ikke bare lidt senere, men bliver bagudskuende, og sådan en er denne. For Alabama Black Snakes udgav To The Land i…marts.

Hvis du endnu ikke har hørt Alabama Black Snakes ‘  nyeste skive, To The Land, så er det på tide. En stor grydefuld med en stærk stuvning blandet af sydstatsrock, hillbillytoner og blues, er det blevet til. Mundharpen er fundet frem, det er fire i gulvet og så kører toget. Jeg har en forkærlighed for forsangere, der lyder som om de har spist et askebæger og med deres hæse klang fortæller historier, og det mestrer Alabama Black Snakes. To The Land  rammer mig dog ikke lige så hårdt som Shake It Like The Lord Ain’t Watching fra 2013. Men giv den en lyt – måske er du uenig.

AA008_preview

Alabama Black Snakes, pressefoto

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s