Radiotavshed. Entakt

ENTAKT artwork_ screenshot fra Radiotavshed-video 1

Screenshot fra musikvideoen til “Radiotavshed”, ENTAKT

Denne sang var nøglen til at gendanne ENTAKT. Jeg var under tidspres i forbindelse med at komponere til et andet projekt, men denne sang insisterede på at blive skrevet først.
I den periode havde jeg en fornemmelse af at rigtig mange ting ramlede sammen om ørerne på mig og det gik op for mig at virkelig mange andre mennesker lod til at have det på samme måde. På den måde er ’Radiotavshed’ født af en afmagt, men i denne afmagt ligger også en energi og trodsighed.

– Jonas Villumsen.

Dét nummer, der skulle blive ENTAKTs genetableringsnummer, var jf ovenstående en gedigen overspringshandling – ligesom, at denne korte omtale burde have veget til fordel for overarbejde. Jeg kender det alt for godt. At man står i midten af et kaos, og så på en måde kan grave en overnaturlig styrke frem fra ens indre, som om hele kroppens energi sætter ind på én og samme tid. Det kan man i dage. Måske en uge. Man når alt det man skal, man passer dem, der skal passes, man afleverer sine projekter, performer: Showtime. Men så kollapser man og sover i dage efterfølgende. Eller. Sådan er det i hvert fald for mig.

“Radiotavshed” lyder grangiveligt som et ENTAKT-nummer. Det betegnes som grundstenen til et nyt album, der udkommer primo 2018, og lægger samtidig fundamentet til numre, der dyrker tungere emner end før.  Sangsmeden Villumsen tager os med på en personlig rejse gennem sindets mørkere sider:

Da det kom til stykket var jeg nødt til at skrive om emner som brud, tab, udløbsdatoer og en verden der konstant hælder grusomheder ind i vores stuer, fordi det er emner der har fyldt meget de senere år. Det har krævet en del mod at slippe mørket ind, men i sidste ende var det nødt til at være sådan.

Det er til stadighed samspillet mellem skrøbelighed og styrke, der er ENTAKTs force, og jeg glæder mig oprigtigt til at høre mere.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s