Tea Trees

Tea Trees. Foto: PR

Tea Trees. Foto: PR

Rygterne siger, at undertegnede for nyligt rykkede teltpælene op for at slå dem ned så langt vestpå, som man næsten kan komme inden for landets grænser. Jeg har prøvet at finde ud af, hvad der rør sig på upcomingscenen herovre – og jeg famler stadig lidt i blinde. I en by, hvor Rock Festivalen netop har booket Vengaboys (ja, det er sgu rigtigt), bliver man simpelthen så glad, når et nyt band så henvender sig. Og det var det der skete. Bandet hedder Tea Trees.

Ok, jeg ved godt, at byen også huser Made In Esbjerg, og det gør mig lidt varm i maven. For så er der alligevel håb for de lokale bands – og for mit videre virke herovre. Der findes en scene for de nye og håbefulde, der findes et vækstlag.

Tea Trees blev dannet i  2011 og består af fem unge mænd.  Den 17.oktober udgav de deres debutalbum, som kan findes på alle platforme.

Debutskiven indeholder seks numre. I sidste uge anbefalede Karrierekanonen bandet og jeg kan kun give ret i, at de bestemt har potentiale. Der er stadig lidt vej endnu, men der er tegn på, at jeg skal bestemt holde godt øje med de her gutter fremover.

I spændingsfeltet mellem rock, pop, folk og indie skabes femmandsbandets lyd. Første nummer, “Let Me Run”, byder på westernstemning, som snildt kunne akkompagnere en roadmovie. Nummerets forcer er en enkelt frase bestående af tre toner, som får mig til at spidse ører. Næste nummer “Kill Your Darlings”, brillerer ved omkvædet, der egentlig bare består af en nynnen, som leder tankerne hen på noget irsk eller keltisk. “Victory” og “Howl” er fine, men lidt kedelige.
Herefter tager pladens festfyrværkeri “I’m Not Lazy” over. Det er den, du kan se i videoen herover. Det er også den, der i første omgang gjorde, at jeg besluttede mig for at give kvintetten spalteplads her på bloggen. Nok hørt mange gange før, men det har alligevel sin berettigelse. Sidste nummer, “Odyssey of a Boy”, tager lytteren med ned i tempo. Giver plads til at puste ud efter det hæsblæsende ridt, forrige skæring lagde for dagen. Du kan høre en akustisk version af nummeret nederst på siden.

Bandet har udgivet en samlet pakke, som hænger fint sammen. En debut som viser, at bandet har skabt et godt fundament, som de kan springe videre fra senerehen. Der er ikke noget, som stikker mærkeligt ud – ikke noget som ikke burde være med. Ikke noget som skævvrider. Pladen slutter med et nynnekor og gør, at man som lytter sidder tilbage med et lille smil og en god mavefornemmelse. Det gør jeg i hvert fald.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s