Meet M’Ndavi

I går fejrede duoen M’Ndavi deres EP-release på Literaturhaus – en fem numre lang udgivelse under navnet Holy Love. Den polsk-nigarianske duo har base i København og skriver primært på engelsk.

Jeg stiftede bekendtskab med M’Ndavi ved en tilfældighed, men blev fanget efter den første strofe. Det er en underfundig konstellation. En tør saxofontone og en varm jazzvokal. Nogle gange kammer teksterne over og bliver banale, andre gange fremkalder numrene en boblende glæde i maven. EP’ens stærkeste numre er, efter min mening, titelnummeret “Holy Love”, der med et markeret to- og firslag på lilletrommen vugger R’n’Bskæringen sikkert i havn, samt “Love Needs More”, der suppleres fint af en nyproduceret musikvideo:

Som en anden prærafaelitisk Ofelia ligger M’Ndavi med hvide, flagerende gevandter i en flod. I modsætning til den tragiske Hamletfigurs skæbne, rejser sangerinden sig og vandrer rundt på stier, i skove og ved vandløb. Vi guides gennem nummeret ved Julius Maduakas tranceskabende saxofonriff og closeups på vokalisten.

M’Ndavi er et spændende band, der bringer afrikanske rytmer, elektroniske beats og østeuropæiske passager ind i et jazzet univers. Tourplan mv kan ses på duoens hjemmeside.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s