Plugout Festival 2015

Der har været stille på bloggen længe. Nu er sommerferien dog snart forbi, og hvad er bedre end at starte op igen med et par ord fra mændene bag Plugout Festival? Der er lidt tid endnu, inden arrangementet løber ad stablen, men så kan I nå at glæde jer – og læse dette lidt grundigere. Måske. 

(c) anotherdayinthelifeofafool

(c) anotherdayinthelifeofafool

Med fokus på at skabe en festival for den elektroniske undergrund, kan Plugout Festival i år fejre sit femårsjubilæum. Visionen er at skabe et univers, en festival, der udelukkende fokuserer på den elektroniske musik: “Der findes mange arter af elektronisk musik, og dertil kommer også forskellige livsstile og behov, så da Plugout blev startet var det for at skabe en ramme for en gruppe mennesker der havde et behov for at komme ud, og nørde/nyde et miljø skabt alene efter deres behov.”, siger Plugouts skabere, Per Beck Hansen og Sylvester Struckmann Pedersen.

Foto: PR

Foto: PR

‘At komme ud’ er helt afgørende, når det gælder den elektroniske musikfestival – den bliver nemlig afholdt på en af kongerigets smukkeste lokationer; et gammelt barokslot, omkranset af skov og sø. I en lille dal uden forbindelse til omverden med mindre, at man fagter med sin telefon langt ude på badebroen, sidder helt oppe i tårnet, har en bil eller vader de fem kilometer til Ny Nørup. På Engelsholm Slot er man komplet afskærmet, og det kommer – tør jeg godt garantere – til at gøre oplevelsen ekstra intens.

Slottet, der til dagligt fungerer som højskole, har en helt særlig og yderst veludviklet elektronisk musiklinje, hvilket for kendere ikke gør det så mærkeligt, at det er lige præcis dette sted, der huser en upcoming electronicafestival. Ophavsmændene og holdet bag er – lige som skribenten her – gamle engelsholmelever.

(c) anotherdayinthelifeofafool

(c) anotherdayinthelifeofafool

Men hvordan vælges der overhovedet bands til denne elektroniske musikfest?
“Vi er meget stolte over, at vi hvert år booker artister, der senere hen blower helt op eller finder nye veje. Det er meget vigtigt for os at booke helt nye og erfarne artister, for at holde stemningen helt frisk, ved at fremvise navne, som ofte kun har spillet ganske få koncerter eller får deres debut på festivalen. Det er meget vigtigt for Plugout at skabe et miljø for artister, grønne som rutinerede, hvor de mødes på kryds og tværs og nyder en festival hvor deres behov som elektroniske musikere er dækket helt ind.  (…) Udvælgelsen til bookingerne foregår hovedsageligt igennem vores booker (Sylvester Struckmann). Han holder meget øje med hvad der rør sig på den danske scene, og prøver igennem sit personlige og profesionelle netværk via labels han arbejder med, andre events, at booke så bredt som muligt hvad angår stilarter og energi. Der er fantastisk mange super gode og nye artister hvert år, og ikke mindst tidligere elever fra den elektroniske musiklinje på Engelsholm Højskole, så det er ofte meget svært at skulle holde sig til de imellem 20-30 artister der spiller. Der er også en del gengangere som efterhånden er en ‘del’ af Plugout og det er altid super dejligt at se de artister vende tilbage, lytte til og se deres udvikling.”

(c) anotherdayinthelifeofafool

(c) anotherdayinthelifeofafool

På spørgsmålet om, hvorfor man lige præcis skal til deres festival, svarer bagmændene, at de skaber en helt unik ramme. I kombination med musikoplevelserne vil slottets hvide facade og vægge skabe et enestående modspil til det stærke VJing, der udgør festivalens visuelle side.
“Der er mulighed for at opleve en masse nye artister, der tager deres første skridt i deres karriere på Plugout. Sidst men ikke mindst er området og slottet en kæmpe oplevelse i sig selv.”

Hvis du er til elektronisk musik, er festivalen på Engelsholm Slot et must. Du kan købe billetter her – du kan endda koble det med transport lige til voldgraven. Og det er bestemt en fordel ikke at skulle gå hele vejen fra bussen i Ny Nørup. Just sayin’.
Begivenheden finder sted 21.-23.august og programmet bliver løbende opdateret på Facebooksiden.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s