Fem unge mænd bringer stadionrocken tilbage – mød Dead Man’s Hand!

SONY DSC

Det er ingen hemmelighed, at jeg er glad for hæse vokaler. Sangere, skal man nok kalde dem, ellers tror folk måske, at der er tale om røde og blå bogstaver. Sangere. I hvert fald bliver dette opfyldt til fulde på den kommende debutEP fra københavnske Dead Man’s Hand.

Dead Man’s Hand blev dannet i februar og det ville være noget af et sisyfosarbejde, de var kommet ud på, hvis de ikke allerede havde spillet sammen længe i andre konstellationer. Her tre måneder efter ligger den selvbetitlede EP – der udkommer på fredag – klar med fire gedigne rockbaskere. Stadionrocken er tilbage i rampelyset, en genre, der ellers ikke er særlig in for tiden. Men hvorfor vælger de fem unge mænd så at slå sig netop på dén genre? ”Fordi, der mangler melodisk moderne rock med poppede melodier og tungt groove. Nogen, der tør skrive storladne numre uden at slippe taget på den tunge distortede lyd”, siger bassist Stefan Elbæk.

Det skorter ikke på ballader på førsteudspillet fra Dead Man’s Hand. Et tungt, drivende beat, et tilbagelænet to- og firslag, lækre guitarfills og satans fængende melodier.  Omkvædene sætter sig fast – jeg skulle til at fremhæve ét, men faktisk er der tre ud af fire, der kæmper. Åbningsnummeret “Chains”  sætter en god ramme for EP’en. Det får lytteren til at spidse ører fra første tekststrofe, pirrer nysgerrigheden og skærper eftertænksomheden. Et skrøbeligt guitarfingerspil og et godt trommeunderlæg får vokalen til at komme til sin ret. Det er dog lidt synd, at illusionen om et lille og sirligt rockmomentum brydes med et voldsomme stykke i introen. Det havde efter min mening fungeret bedre, hvis nummeret var blevet bygget op undervejs og havde introen ladet stå kun med guitar. Well…

“Leave Me Alone” er førstenummerets kontrast. For selv om vokalen også her holdes nede i tempo, byder skæringen både på hvinende guitarer og pumpebas. “Payback” indledes – som resten – med et genkendeligt riff, herpå et hul til Johansens sang, så trommeoplæg, omkvæd og forfra. Dead Man’s Hand har fundet en opskrift til deres numre, og det virker.

EP’en sidste nummer “Schizofrenic Mind” indledes – som åbningsnummeret ved fint fingerspil og hér får det lov til at stå alene, som jeg efterlyste. Det fungerer. Faktisk er det kun guitar – om det er Frederiksen eller Skafte, der står bag, aner jeg ikke – langt langt hen i nummeret. Det giver en ro og. En hi-hat sniger sig på, og først tre minutter henne kommer hele bandet så på. Det er altså virkelig godt…meget storladent, men godt.

Har de flere en fire skud i bøssen? Er det kun disse fire numre, der fungerer? Er det nok til en hel koncert?  Hvis du er i nærheden af Boltens Gård i København på fredag (d.15.maj) vil jeg anbefale dig at slå et sving forbi High Voltage, hvor bandet spiller releasekoncert. Jeg er sikker på, at de giver sig 120 % og at de vil gøre alt for at give dig en uforglemmelig rockoplevelse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s