Gratis søndagsnummer fra The Radar Post

© adayinthelifeofafool

© adayinthelifeofafool

Sidste vinter i de schweiziske alper blev aliaset bag The Radar Post, Esben Svane, sat sammen med islandske Myrra Rós i et rum i tre timer. Det er der kommet et nyt og yderst velklingende nummer ud af, og dette nummer bekræfter mig bare i, at jeg skal blive ved med at holde et vågent øje med The Radar Post. ”Traces” er første udspil fra det kommende debutalbum, som forventes at udkomme i løbet af foråret.

”Traces” er et enkelt nummer. En guitar. The Radar Posts klare vokal. I baggrunden fornemmes et Tik. Tak. Uret slår – holder nummeret igang, bringer det fremad. En malende violin. Tiltager i styrke – trommer kommer på. Crescendo. Et markant lilletrommeslag overtager urets funktion. Kor. Decrescendo. Tryllebindende, forførende, melankolsk, mørkt, eftertænksomt. The Radar Post har en evne til at få sit publikum til at lytte – til at lytte og til at være til stede. Han er en virkelig dygtig sangskriver, og fremfører på bedste vis sine kreationer – både når det gælder indspilninger (som denne) i en lækker produktion, men også når han står ansigt til ansigt med sit publikum. “Traces” er et usandsynligt stærkt nummer, der for mig rummer essencen af, hvad det er, The Radar Post kan.

I torsdags var jeg til showcase med Djepéta MusicKB18. Her spillede The Radar Post som ét af tre acts. Første gang jeg stiftede bekendtskab med The Radar Post var for to år siden – netop på spillestedet KB18. Dengang var det kun ham og hans guitar, og det var magisk. Den aften gik det hele op i en større enhed. Det hele passede sammen – puslespillet faldt på plads. Det er skrøbeligt og sårbart materiale, som Svane giver sig i kast med, og det blev det leveret med sådan en kraft og overbevisning, at man ikke kunne andet end at blive revet med.  I torsdags havde The Radar Post taget et band med. De numre, som jeg kendte som solooptrædener var blevet til holdpræstationer – og det virker! Jeg vil dog ikke lægge skjul på, at det er to vidt forskellige oplevelser at være til koncert med The Radar Post med og uden band. Det ene er et nærværende pusterum, det andet er en tilstedeværende koncertoplevelse med velspillede soloer og masser af smæk på. Jeg kan ikke sige, hvilken jeg foretrækker – det er som at vælge mellem et æble og en cykel. Vidt forskellige oplevelser, der kan bruges til vidt forskellige ting – og til vidt forskellige formål. Det skal dog siges, at selvom bandet er med, spiller The Radar Post også nogle af sine solonumre.

Efter at have lyttet til “Traces” hele eftermiddagen, glæder jeg mig – om muligt – endnu mere til debutalbummet. Det lover dælenspilme godt, det her…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s