musikoplevelser 2014

Det er årets sidste dag og tid til at gøre status, hvilket er en glimrende anledning til at skrive lidt om, hvilke musikoplevelser der har gjort størst indtryk på mig i 2014.

Det første band, jeg vil fremhæve, er Dance with Dirt, som godt nok har nogle år på bagen, men samtidig bliver ved med at overraske mig og spytte nye perler ud i æteren. Dette år var det singlerne “Coming Home” og “Snowmachine”, der fik mig til at spidse ører – og så selvfølgelig de fortrinlige livekoncerter. Én af disse optrædener var DWDs popupkoncert ved badesøen på Roskilde Festival, hvor kvartetten spillede på tre bilbatterier – og hvor man ikke helt var sikker på, hvor længe strømmen holdt. Mikrofonen satte ud, men bandet fik givet en uforglemmelig regnvejrskoncert. En anden koncert var releasen af “Snow Machine” på Zeppelin Bar. “Snow Machine” var et nyt indspark blandt de gamle numre fra We Are Dance With Dirt (2013), men releaseaftenen d. 18.september står også inprentet i mit hoved af andre grunde. I september var min morfar meget syg, og et nummer der hjalp mig med at bearbejde denne magtesløshed var “I’ll never die, I’ll only dissapear”.
D. 18.september havde jeg en time før koncertstart sagt farvel til min morfar, som døde dagen efter. Og da DWD så startede deres koncert ud med netop “I’ll never die, I’ll only dissapear”, fik jeg mulighed for sammen med andre på Zeppelin at råbe omkvædet ud. Det gjorde ondt, men det gjorde også godt. Det er altså en kombination af personlige oplevelser og eminent smadderrock, der har fået Dance With Dirt med i denne årsopsamling.

Det næste band, der har fået mig til at tænke: “Det er fandeme godt, det her”, er Nelson Can. Setuppet er næsten så enkelt, som det kan være – en bas, et trommesæt og en vokal – men alligevel er numrene virkelig nuancerede. Især nummeret “Talk About It” har taget mig med storm og er virkelig godt til at banke mig igang om morgenen. Nelson Can har i løbet af 2014 udgivet deres crowdfundede debutalbum Now Is Your Time To Deliver. 

Jonas Villumsen gav i marts en akustisk minikoncert som opvarmning for Harmonics. Jeg var til stede i min daværende funktion som anmelder på Bands of Tomorrow, og selvom der manglede publikummer, skabte Villumsen alligevel stemning i det kolde rum. Villumsen er historiefortæller og hans tekster er billedgenererende. Der ligger en forkærlighed for ord bag, som får teksterne til at leve. Universet er dragende, sitrende og tryllebindende, og koncerten har sat sig i min krop.

]

Selvom jeg allerede har skrevet om Travelling Tribes på dette site, må de også med i en årsopsamling. En magisk fejring af gruppens andet album, Artificial Moonlights, i Dome of Visions afrundede på fineste vis mit koncertår.

IMAG0040

Der er helt garanteret noget jeg har overset i denne miniopsamling, men disse artister har særligt inprentet sig i hukommelsen i år. 2015 bliver et fantastisk musikår, hvor jeg allerede nu glæder mig til udspil fra især Stream City og The Radar Post.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s