Modvind, “Nattetime”

 

modvind.jpg

Photo: pressefoto, UNISON photoshoot

Når en ledig stund og lidt overskud kombineres med ny musik, som har noget på hjerte – ja, så resulterer det i et nyt indlæg her på bloggen. Et sådan bekendtskab er Modvind.

Lyden er næsten så rå, at man sidder fast i pigtråden. Et upoleret storbyunivers er, hvad bandet Modvind sætter os ind i med deres nye EP, Nattetime. Garagerock med tråde til den socialrelistiske digter Harald Herdal og hans digt “nattetime” fra digtsalingen I vinteren (1946). Længsel  krydret med ensomhed. Der bliver sunget om personer, som man ikke ved, hvem er – ikke andet end at de benævnes med “du” – men som man føler, at man kender, når nummeret rinder ud.

Modvind er et rockband med intentioner. De finder inspiration i lyden fra 60’erne og 70’erne, tager det det kan bruge, og blander det sammen med deres egne idéer. Punk og hardnoise blandet med folk og skrøbelighed. Det er i dette krydsfelt, at bandets lyd skabes.  Og så er der nummeret “Søndag”, som giver god plads til vokalen og rammer lytteren med en snært af melankoli. Et nummer, hvor fortællingen står knivskarpt.

Modvind består af fire medlemmer, og det er forsangeren Jeppe Kamper Østergaard, der skriver teksterne. Jeg spurgte Modvind, hvad deres projekt gik ud på, hvad deres formål var, og på vegne af bandet svarede bassist Jonas Frantzen således:

“Egentlig har vores fælles interesse for musik jo drevet os sammen og vi har formået at lave dette musik ved at følge vores individuelle intention og bidrage med hvad vi hver især føler for at smide i projektet. Det er også grunden til at vi lyder som vi gør og vi spiller som vi gør. Vi forsøger at lade vær med at sætte grænser for hvert medlem, så der kan bidrages med præcis det der skal bidrages med. På den måde skabes lyden af Modvind.”

 

 

 

Johanna Elina, pladerelease

Drømmende. Dragende. Distanceret men lokkende.  På én gang utilnærmeligt og imødekommende, på én gang melankolsk, frustreret og håbefuldt.

På sit andet album, Belonging, leger Johanna Elina med lytterens følelser og humør. Soundscapes kreeres og skæve melodier bliver til. Nogle gange med dissonans, hvor man kniber øregangene sammen, nogle gange med enkelte strømninger af noget eksotisk, fremmed og ukendt.

Johanna Elina holder gratis releasekoncert i morgen kl. 20 på 5e i København

 

Subdrift, “Alivia”

 

Det er über sjældent, at jeg skriver om elektronisk musik. Ikke at der som sådan er noget i vejen med det, men jeg har svært ved det. Måske er det fordi, det flyder sammen for mig, at de mange gentagelser får mig til at tænke, at man ikke kunne finde på mere. Jeg véd godt, at det ikke forholder sig sådan. Jeg véd, at der er et formål og en komposition bag, jeg véd, at det er kulminationen på en langvarig proces. Og dét kan jeg se ved den danske enmandshær, Subdrift.  Måske er det fordi, jeg direkte kan se processen i videoen – hvordan musikken skabes, hvordan det udvikler sig.

Nummeret skaber stemninger for mig. Lydbilleder. Jeg kan se mig selv på vej i tog, bus eller metro. Et soundtrack til storbyens pulserende beat. Forbipasserende bliver statister i min egen lille film, akkompagneret af Subdrift.

“Alivia” er første teaser fra Subdrifts kommende EP, Cannibal Mirrors, og jeg kan bestemt ikke afvise, at der kommer flere opslag om elektronisk musik. Måske man skulle prøve at få svar på sine spørgsmål om electronica. Måske man rent faktisk skulle give det en chance?

 

 

Krystalsøn, Modvind og Zebra Cruise på Rust!

For lang tid siden skrev jeg om den danske duo Krystalsøn og deres musikvideo, som du kan se her. Siden sidst har de udgivet endnu en video – denne gang til nummeret “Regnvejr”. Den 9.april er duoen så klar til at erobre landets scener med et liveband på Rust. Er du til svævende, elektronisk pop? Så vil denne koncert gøre lykke. Om de når ud over scenekanten vil tiden vise.

Krystalsøn er ikke de eneste, der spiller på Rust d. 9. april. Et andet band er Zebra Cruise, som i deres nummer “Klokken slår” starter med en fin, jazzet klaverfigur, som slutter med et riff, der repeteres igen og igen. En spinkel, men skinger saxofon kommer på og blander sig med en rappers egentlig fine beat. Klaverfiguren er enerverende og saxofonen…ja, den har sit bedste øjeblik i slutningen af nummeret.

Det tredje band, som du kan opleve d. 9.april på Rust, er Modvind. Modvind har en gennemtrængende vokal, som ligger på et fundament af gode gamle guitarer. Modvind har et fremaddrivende beat, som jeg ikke kan lade være med at danse med til. Jeg tror faktisk, at Modvind skal have sin egen omtale på et tidspunkt – til trods for, at nummeret “Tabte penge” slutter liiiiidt for nemt.

 

Koncerten med de tre bands koster kun 40 kr. og dørene åbner kl 20.30.

Let Your Fingers Do The Y – Dance With Dirt

Indrømmet, jeg har været fan af det her band, siden jeg så dem engang til en… Bands of Tomorrow Showcase, tror jeg. De kan et eller andet, som rammer mig lige i maven. På en gang energisk og ‘in your face’, på den anden side skrøbeligt og krydret med et melankolsk slør.

I morgen udgiver Dance With Dirt deres andet album, og guderne skal vide, at jeg har glædet mig til det her! For et par timer siden smed de nedenstående velproducerede video ud i æteren, og den skuffer mig på ingen måde. Enkel, men alligevel utrolig fortællende. Forskellen fra deres debutalbum We Are Dance With Dirt er til at tage og føle på. Indtil videre har smagsprøverne Coming Home, Snow Machine, Heartcase været væsentlig mindre smadderrock. Teksterne var egentlig ligeså fine – jeg har stadig en svaghed for I’ll Never Die – men universet er blevet finpudset, “helstøbt” kan man måske beskrive det med.

 

FIO: “Dagdrømmer”

I tavshed har duoen FIO skabt en lille dansksproget ørehænger, som nu på bedste vis suppleres af en gennemarbejdet og velproduceret musikvideo. I en efterårstonet skov går en mand og smider hvide sten. Sten, som han senere selv samler op. En spaltet mand, der til slut står ansigt til ansigt med sig selv (ja, spoiler, jeg ved det. Sorrys). Manden i skoven er sangskriver Fredrik Hjulmand, som sammen med producer Anders Termansen danner duoen FIO.

Inspireret af Søren Ulrik Thomsens poesi, tager FIOS kompositioner udgangspunkt i hverdagsobservationer – en ting som skribenten her knuselsker. Og sammen med, at FIOs vokale og instrumentale udtryk er decideret dragende, får den nye duo hermed en anbefaling med på vejen.

I skrivende stund arbejder FIO på at indspille og producere deres debutEP, som udkommer i løbet af 2016.

 

kreditering:

Director & editor
Emma Hjulmand Nielsen
Photography, grading & VFX
Kim Lykke Jensen
Production assistant
Aurélia Durand
Tekst
Fredrik Hjulmand
Musik
Fredrik Hjulmand, Anders
Termansen & Marcus Elkjer
Stryger arrangement
Axel ingi Árnason
Klaver
Marcus Elkjer
Guitar, kor & produktion
Anders Termansen
Violin
Margrét Unnarsdóttir
Cello
Catherine Maria
Lydtekniker (strings)
Toggi (Þorgrímur Þorsteinsson)
Mix & Mastering
Anders Termansen